Klinik for Syn og Udvikling

 

ANNEMETTES BERETNING
September 2011

Jeg troede bare, at jeg skulle have briller

”Mor, jeg har svært ved mine lektier. Alle andre er meget dygtigere end jeg. Jeg kan ikke huske hvad jeg læser, hvad nytter det så at lave lektier? Linjer hopper jeg over, men det er ikke med vilje. Bogstaver som n og m bytter jeg om på, hvad er der galt med mig? Hvorfor er det så svært for mig?”

Syn-udvikling har gjort min hverdag meget lettere. Inden jeg startede, havde jeg svært ved at følge med i skolen. Lektielæsning var ikke let for mig, og jeg var bange for at starte på gymnasiet. Jeg troede bare, at jeg skulle have briller, så jeg fik derfor tjekket mit syn. Først hos den lokale guldsmed, som sagde til mig, at jeg skulle have læsebriller, og så senere hen hos Louis Nielsen, men de mente ikke at briller var det, der skulle til. Ja, briller kunne faktisk slet ikke hjælpe mig. Jeg fik stukket en folder i hånden, hvor jeg skulle besvare nogle besynderlige spørgsmål. De passede alle på mig, og jeg var chokeret. Optikeren fortalte mig om klinikken, og mine forældre og jeg besluttede os for at køre til Billund, for at få mig screenet.

Jeg fik mig en kæmpe overraskelse, men bestemt ikke en af de gode. Prøverne viste, at min læsning svarede til en 8-9-årig, hvilket var langt under forventet, og jeg havde konstant hovedpine. Hvordan skulle jeg nogen sinde klare gymnasiet ?

Simple ting som at dreje rundt, hvorefter mine øjne skulle stå stille efter kort tid fungerede ikke for mig, jeg kunne ikke finde ud af at spejle klodser, og det med at huske kunne jeg slet ikke. Efter kort tids lektielæsning blev jeg træt og faldt i søvn, og som gymnasieelev er der ret mange lektier, så hvis jeg skulle tage en lur mellem hver lektie, ville det tage mig hele dagen og natten med, for at komme igennem det. Inden jeg begyndte på træningen, kom jeg ofte ked af det hjem, fordi jeg ikke kunne følge med og ikke kunne overskue tingene.

Heldigvis for mig, mente klinikken at der var håb forude. Balancebom, svævende bold, og computerspil. Kunne det virkelig være løsningen på mine problemer og på mit selvværd?

Efter et par måneders intens træning derhjemme, var min læsetid blevet alderssvarende, og lektielæsning var ikke længere noget problem, da jeg nu kunne huske, hvad det var jeg læste.

Syn-Udvikling har fået mit selvværd til at stige, og gjort mig til en glad gymnasieelev. I min klasse ligger jeg blandt de bedste, og mine karakterer er i top. Jeg ville ønske, at jeg havde hørt om dem noget før, for så havde hele min tidligere skolegang været lettere for mig. Til kommende patienter: Bliv ved med at presse på med træningen, det lønner sig i sidste ende - også selvom det kan være kedeligt at komme igennem !

Annemette i dag 18 år og en glad gymnasiepige.

 

TILBAGE

 


Klinik for Syn og Udvikling - Ole Kirksvej 19 - 7190 Billund - 75 35 33 15 - klinik@syn-udvikling.dk - CVR 25281330
© All rights reserved