Der er nu gået godt og vel ½ år siden, vores datter Lærke stoppede hos Thomas, og ca. 14 måneder siden hun startede. Det har været et år med en udvikling, som vi ikke turde drømme om, da vi startede.

Lærke har altid været en glad pige, der arbejder for sagen med skolearbejdet. I de første år fulgte hun stort set med sin klasse i dansk og matematik (en stor klasse med mange meget gode læsere) – selvom det krævede meget arbejde med lektierne hjemme og tid i lektiecafeen på skolen. Men i starten af 4. klasse kunne hun ikke følge med mere. Teksterne blev for svære, og matematikken uoverskuelig. Lærke, der ellers havde været en glad pige, krøb mere og mere ind i sig selv og mistede stort set al sin selvtillid, hvilket havde store omkostninger socialt.

På en lang køretur til kursus sad min kollega og jeg og snakkede om vores børn og deres problemer. De var på mange punkter ens. Hun havde hørt om ”Syn og Udvikling”. Det måtte jeg hjem og tygge lidt på og søge noget viden om.  Efter en del læseri på bl.a. denne hjemmeside og andre steder på internettet fandt jeg en udsendelse på Sputnik (TV2). Jeg ved desværre ikke, om den stadig er at finde, og kan heller ikke huske, hvad den hed. Man fulgte der en pige, lidt ældre end Lærke. Måden hun læste på var så ens med Lærkes og fremskridtene så store, at vi blev enige om, at vi skyldte Lærke at prøve ( SE VIDEOKLIP FRA UDSENDELSEN HER )  

I det sene efterår 2010 startede vi bilen og kørte til Billund. Efter den indledende test og snak blev vi hurtigt enige om, at det skulle prøves. Så vi blev sendt hjem med 2 hold øvelser, som vi ca. hver 6 uge fik vekslet til nye øvelser – når ellers Thomas var tilfreds.

Det næste halve år gik med at kigge på bolde, hoppe sprællemænd, spille computer, gribe viskelædere, stave mærkelige ord og en helt masse andre ting. Da vi skulle af sted for at hente øvelser den 4. gang, var vi begyndt at kunne høre, at læsningen ændrede sig – den blev mere flydende. Da vi skulle af sted den 5. gang, kunne Lærke selv mærke, at hun var blevet hurtigere.  Det gjorde det lidt sjovere at træne.

For det var ikke alle øvelserne, der var lige sjove. Især de første hold øvelser havde nogle, hun var træt af. Vi valgte at gå helt og fuldt ind i forløbet, og det var ikke mange dage, øvelserne ikke blev passet. Det var bestemt hårdt indimellem, og der blev aftalt løbende belønninger i forbindelse med ”eksamen ved Thomas” (bl.a. en biograftur og et bestemt fastelavnskostume). Men vi prøvede at få det hele til at køre så let som muligt. Når der var legekammerater på besøg, fik de også lov at prøve øvelserne – ofte til stor morskab for både Lærke og veninderne. Lærkes mappe med øvelser og dimser fra Thomas var også med i skole og blev vist frem. I det hele taget var skolen helt med på, at vi valgte at følge forløbet hos Thomas. Aftalen var, at jeg læste teksterne for Lærke, og at vi så snakkede om opgaverne. I matematik skrev jeg opgaverne, som hun regnede. Det betød, at tiden på lektierne kunne veksles til tid på øvelserne. Såvel dansk som matematiklærer var også med i Billund for at se, hvad det var, vi havde kastet os ud i. Der er ingen tvivl om, at deres opbakning og interesse gjorde Lærkes forløb lettere.

Da vi startede i Billund, kunne Lærke nå 2 måske 3 af ordene i underteksterne på Hannah Montana. Da vi havde gået der 7 måneder, nåede hun ca. 1½ linie. I dag læser hun hele teksten og har kastet sig ud i at læse Twilight (tyk bog med små bogstaver). Om den bliver færdig, er ikke sikkert, men hun har mod på at gøre det – og hun kan.

Der er stadig et stykke vej, til hun er på fuld højde med de jævnaldrene både i dansk og matematik, men stille og roligt så kommer det. Socialt er hun igen blevet den glade og vellidte pige, hun engang var. Hun snakker og fortæller og har mod på livet. Inden jeg skrev dette, spurgte jeg de to undervisere, hvad de havde at sige. De kunne kun bekræfte min version.

I morgen skal vi op til Thomas for sidste gang. Vi kommer med en 12-årig pige, der har mod på livet og de udfordringer, det og skolen giver hende. Det sidste, hun sagde, inden hun smuttede i skole i morges, var: Mor, du skal huske at købe en æske chokolade til Thomas.