Da vi tog Timian med til optikeren for at få lavet en synsprøve, var vi overbeviste om, at et par briller ville være løsningen for hende.

Hun klagede ofte over hovedpine, blev nemt køresyg og gik ind i ting, eller faldt over ting. Hos optikeren fik vi at vide, at Timian havde samsynsproblemer, hendes øjne fulgtes ikke ad. Så briller var ikke løsningen, i stedet blev vi gjort opmærksomme på Klinikken for Syn og Udvikling.

Vi valgte at bestille en tid hos klinikken. Her blev Timian testet, og vi fik at vide hvordan træningen ville foregå, hvis vi valgte at sige ja til dette. Efter at have snakket om det i familien valgte vi at sige ja til dette og fik nu Timians første træningsprogram. Det har været hårdt arbejde, men Timian har hver gang set frem til at komme i klinikken. Efter at have trænet i nogle måneder valgte vi at tage på ferie til Sverige, og det var helt uden Timian blev køresyg. Hvilket har givet os en helt anden frihed.

Efter Timian er afsluttet i klinikken, hører vi ingen klager over hovedpine, og som en sidegevinst er Timian blevet super glad for at læse, hvilket hun før kun gjorde, når hun skulle.

Så selv om det indimellem har været hårdt arbejde, er vi enige om, at det har været det hele værd.