Klinik for Syn og Udvikling

 

 
LÆSEPROBLEMER
 

HVORFOR FOREKOMMER DER LÆSEPROBLEMER ?

En forudsætning for at kunne stave sig frem via lyde er først og fremmest, at man skal kunne kende de enkelte bogstaver. 

Herefter er det ligeledes en forudsætning, at man har en fornemmelse af bogstavernes lyde, og at man kan arbejde med dem.

Hvis man på længere sigt ikke skal blive ved med at stave sig frem, hvilket vil gå hårdt ud over læsehastigheden, skal man efterhånden kunne opsamle den erfaring, man får ved at arbejde med ord og læsning i sin hukommelse.

Det er vigtigt, at øjenbevægelserne er velfungerende, således at der ikke springes i tekst og linier, og at læsestedet ikke mistes.

Omkring 80 % af menneskets input kommer via synet; derfor kan et problematisk samsyn eller dårlige øjenbevægelser være så energikrævende eller forvirrende, at det ødelægger læseudviklingen.

HVORDAN LØSER MAN LÆSEPROBLEMER ?

I klinikken forbedres forudsætningerne for læsning via træning af bl.a. nedsat samsyn og dårlige øjenbevægelser. Dermed sikres det, at "inputtet" til hjernen er helt optimalt.

Hvis det er nødvendigt, samler vi efterfølgende op på kendskabet til bogstaver og lyde.

Yderligere arbejdes der med øvelser, der forbedrer læsehastighed og visualisering, og der læres via hukommelsesteknikker måder, hvorpå læsning og stavning kan styrkes.

Læsning og stavning læres ikke fra dag til dag, men er de vigtige forudsætninger til stede, vil øvelse efterhånden gøre mester.

  Læseproblemer

 


Klinik for Syn og Udvikling - Ole Kirksvej 19 - 7190 Billund - 75 35 33 15 - klinik@syn-udvikling.dk - CVR 25281330
© All rights reserved