Synstræning har gjort Maja til en god læser

UgeAvisen Vejleposten 13-6-2007

Foto : Søren Hauge Carlsen

Den 10-årige Vejle-pige er nemlig ved at lære at læse og skrive, og derfor har hun også hjemmet i Vinding fyldt med spændende legeredskaber. Her er en balancebom, en klap til øjet, pile, hun skal følge, en lille bold under loftet og meget andet, som må kunne fornøje enhver dansk-lærer.  

Nå, nej, sådan foregår det nok ikke i det danske skolevæsen, og de tilsyneladende lidt aparte metoder er målrettet børn og unge, der herved kan blive bedre til at læse og skrive ved noget, der heller ikke umiddelbart lyder helt indlysende – nemlig ved at træne deres syn og motorik. 

Systemet praktiseres af aut. optometrister på blot fem klinikker over hele landet, og det har siden november sidste år ændret Majas fornøjelse ved at skrive og læse fra noget træls til noget godt, og lige så med glæden ved at gå i skole. 

De rette redskaber 

Det kommer nok, fik hun at vide i 1. og 2. klasse, mens hun ved starten af 3. klasse fik en ny lærer og blev sendt til specialundervisning; i øvrigt uden større effekt, for – som hendes instruktør på Klinik for Syn og Udvikling i Billund, optometrist Kirsten Bonnichsen, Vejle, forklarer, så er mange børns specialundervisning ikke rigtig effektiv, fordi den ikke tager fat om det egentlige problem. Især inden for den sidste måned har Majas skrive- og læsefærdigheder fået et kæmpe skud fremad, fortæller hendes forældre, Jette og Chr. Hvarre og erkender, at Maja er lidt træt denne formiddag, fordi hun lige skulle læse to bøger og et blad i aftes. 

De fortæller også om den lange besked med svære ord som postkasse og trampolin, som pigen havde efterladt for nyligt, og om de sidste to skolestile, der var helt fejlfri. Så nu er den ekstraundervisning i læsning, hun skulle til i efteråret, droppet. 

Flere ting på en gang 

Mens hun førhen kunne blive helt syg, hvis hun skulle læse op i skolen, rækker hun nu selv hånden op for at markere, at hun gerne vil. 

Maja havde meget svært ved at arbejde med flere ting på en gang, før hun begyndte at følge træningen hos Kirsten Bonnichsen. Samtidig har det faktisk givet hende en god rytmesans, hvilket også ligger i træningsprogrammet, hvilket hun har haft god glæde af ved indstuderingen til den nylige skolekomedie på Søndermark skolen, hvor hun går. Maja fortæller desuden at hun og hesten Skipper har høstet flere præmier siden træningen startede hos Kirsten. Man ser ofte, at eleverne også bliver bedre til deres sport i forbindelse med træningsprogrammet, tilføjer Kirsten Bonnichsen, der ved starten i øvrigt lovede Maja, at hun i programmet ikke skulle læse tonsvis af bøger og terpe staveord. 

Interesse i skolerne 

80 pct. af alle vore sanseindtryk kommer fra synet, derfor er det typisk problemer med synet der er årsagen til indlæringsvanskeligheder. 

Men der kan være mange årsager. Typisk har man hoppet nogle udviklingstrin over. Det kan skyldes sygdom eller f.eks. problemer med ørerne, der er knyttet tæt sammen med synet og med balancesansen. Mange af børn har haft mellemørebetændelse eller dræn i ørerne. 

Der er også en del adoptivbørn iblandt. Hvor barnet i perioden før adoptionen kan have manglet stimulering. 

Majas forældre spekulerer på, om hendes læsevanskeligheder kan hænge sammen med, at hun var meget syg som helt lille. De fik tippet gennem en af Jettes kolleger i Horsens. Der kommer nemlig klienter fra hele landet og fra Færøerne, siger Kirsten Bonnichsen, der har erfaret, at stadig flere skoler bliver opmærksomme på klinikken og træningen, men der er stadig er for mange der ikke kender til det.

Daglig træning 

Træningen kræver blot 20-30 minutters daglig træning, og derudover tager man til kontrol hos Kirsten Bonnichsen i Billund hver tredje uge, hvor hun optimerer programmerne, så der konstant er en stor udfordring i dem.

Der går 150 børn gennem klinikken om året, og det er jo ikke alle med indlæringsproblemer, der har samsynsproblemer. Men mange har. Familien Hvarre søger ikke at skjule for andre, at Maja går til læsetræning – for hun oplever så meget, som hun er stolt over og gerne vil give videre til andre. Og desuden vil forældrene gerne gøre andre opmærksom på, at der findes et sådant tilbud. 

LInd-

TYPISKE TEGN PÅ
FUNKTIONELLE SYNSPROBLEMER 

Hvis du har svært ved at se og fokusere ordentligt, gør det det ikke ligefrem lettere at læse og at forstå, hvad du læser. Men der er en del typiske tegn, der ligger til grund for at påbegynde synstræning på klinikken i Billund, som i øvrigt altid bygger på en forudgående screening. 

Blandt tegnene kan være, at man læser langsomt eller "hakkende", følger teksten med en finger, gnider i øjne ved læsning, springer i tekst og linjer, glemmer det læste, bytter om på b og d, får hovedpine ved nærarbejde, koncentrationsproblemer, kun kan læse i kort tid, har let til køresyge og højdeskræk, har svært ved boldspil og sidder uroligt. 

Motorik, koordination, retningsbevidsthed og balance danner i det hele taget grundlaget for en god indlæring, og problemer med synet er ikke kun evnen til at se skarpt. Hvis øjnenes bevægelser ikke er præcise nok, eller hvis der er samsynsproblemer, kan man springe i teksten eller miste læsestedet, påpeger Kirsten Bonnichsen fra Klinik for Syn og Udvikling. 

- Evnen til at visualisere - at kunne tænke og huske i billeder, er vigtig, når der skal regnes og staves, og man skal huske den læste tekst, tilføjer Kirsten Bonnichsen og fortæller, at træningen er individuelt tilpasset det enkelte barn. Hun så gerne, at man lagde mere vægt på børns synsfærdigheder ved skolestart. Evt. ved en obligatorisk screening ved skolestart. 

Klinik for Syn og Udvikling er i øvrigt en af de største klinikker af sin art i landet og er i øvrigt netop flyttet til en ny adresse på Ole Kirksvej i Billund. Den har beskæftiget sig med synstræning og indlæring siden 2000 og huser to andre optometrister - nemlig stifteren Thomas Kirkfeldt, samt Eva Aarø Andersen, mens Thomas´ kone, Mette Kirkfeldt, styrer klinikkens fælles administration. Kirsten Bonnichsen driver sin virksomhed ved at indleje sig i klinikkens lokaler. 

Under optometrist uddannelse stifter man bekendtskab med flere af elementerne indenfor synstræningen. Kirsten har specialiseret sig heri via videreuddannelse med undervisere fra USA. Hvor systemet Behavioral Optometry i øvrigt har været kendt i omkring 60-70 år.