EN HELT NY SKOLEPIGE

Femina Nr. 17-2005 af Helle Juhl

14-årige Rikke græder ikke længere over lektierne. Og både hovedpine og køresyge er forsvundet, efter at hendes syn er blevet forbedret.

Minderne fra hendes egen skoletid får tårerne frem i Birte Jepsens øjne, når hun sammen med datteren Rikke på 14 fortæller om de store fremskridt, Rikke det sidste år har gjort i skolen. Så dukker alle mine egne skolenederlag op igen. Jeg har været igennem det samme som Rikke, men dengang fandtes der ingen hjælp. Jeg er bare så glad for, at vi fandt løsningen for Rikke, siger hun. Løsningen – eller rettere en del af den – står langs stuevæggen i form af en balancebom. Den er et af de træningsredskaber Rikke har brugt til at forbedre sit syn med. I 7. klasse kunne hun læse en tekst på 4. klasses niveau. Nu, hvor hun går i 8. klasse, ligger hun på niveau med resten af klassen. Det har også påvirket de andre fag. I matematik, som jeg altid godt har kunnet lide, har jeg nu ikke længere problemer med læsestykkerne, og i de andre fag går det også bedre, fordi jeg både kan få det ind gennem øjnene og ørerne. 

HURTIGE RESULTATER 

Familien Jepsen i Vojens var igennem mange trængsler, før de fik kontakt med Klinik for Syn og Udvikling, som omsider fandt årsagen til Rikkes vanskeligheder med at lære at læse. Rikke har fået specialundervisning, men efter et halvt år meddelte specialundervisningslæreren, at hun ikke kunne gøre mere. Rikke var ikke ordblind, men alligevel skete der ingen fremskridt. Det kunne vi ikke forstå. Mange gange er lektielæsningen endt i tårer og smækkende døre. En arbejdskollega fortalte om klinikken i Billund, og da der ikke fra skolen side kunne tilbydes yderligere, var der ingen tvivl hos familien. Det skulle prøves. Screeningen viste tydeligt, at Rikke ikke kunne samordne øjnene. Derfor kunne hun ikke overskue en tekst, og derfor led hun også så meget af uforklarlig hovedpine. Vi fik tilrettelagt et træningsprogram, og det fulgte vi dagligt i de næste otte måneder. Men der gik faktisk kun få uger, før de første resultater meldte sig. Selv om Rikke er færdigbehandlet, træner hun stadig en gang imellem. Også fordi træningen har gjort hende mere skarp i håndbold. Og endnu et plus er, at hun er sluppet af med køresygen. På mange måder har vi fået en ny Rikke. Den hidsige side af hende er forsvundet, og man mærker, at hun har et anderledes positivt forhold til det at gå i skole. Vi ville ønske, vi havde hørt om klinikken noget før.

SE MED HJERNEN

Det behøver ikke at være øjnene, der fejler noget, hvis du har problemer med synet. Måske er det balancen, der skal trænes.

Forestil dig, hvordan det ville være at køre i mørke med en bil, hvis lygter ikke er ordentligt indstillet. Lys er der nok af, men det rammer ikke kørebanen rigtigt, og bag rattet bliver du mere og mere anspændt for at holde øje med vejbanen. Sådan er det, hvis man har problemer med at samordne sit syn. Øjnene fejler ikke noget, men det, hjernen ser – for det er hjernen og ikke øjnene, der ”ser” – er ikke ordentligt afbalanceret. Bogstaverne i en bog står måske dobbelt eller har slagskygger. Eller man har svært ved at balancere, fordi hjernen ikke får de rigtige koordinater. På Klinik for Syn og Udvikling i Billund kender man alt til disse problemer. Her har man siden 2000 haft hundredevis af klienter i behandling for problemer med at samordne synet. De fleste er børn, som kommer på grund af indlæringsproblemer, hovedpine, køresyge etc., men også voksne søger hjælp. Man kan få problemer med at samordne synet efter bl.a. piskesmæld, hjerneblødning og voldsomme slag mod hovedet, eller problemerne tager til, når synet med alderen naturligt svækkes, fortæller optometristerne Thomas Kirkfeldt og Kirsten Bonnichsen. De har begge baggrund i optikerfaget, men gennem videreuddannelse specialiseret sig i synstræning. 

LET AT TESTE

I USA har man 50 års erfaring med at diagnosticere og behandle den slags synsproblemer, og herhjemme har systemet vundet frem siden midten af  1990’erne. Syv klinikker landet over tilbyder behandling, men behovet er langt større, vurderer Thomas Kirkfeldt og Kirsten Bonnichsen. Mange af de børn, som har indlæringsproblemer, og som trods intensiv specialundervisning bliver ved at hænge i bremserne, har problemer med at samordne synet. Når de kommer her, er de ofte blevet tjekket for alt – nærsynethed og langsynethed, ordblindhed, adfærdsforstyrrelser, migræne – men øjnenes funktionalitet er der ingen, der har spekuleret over. Selv om det faktisk er ret let at teste. Lægger man et barn på ryggen og lader en bold cirkulere over ansigtet, kan man hurtigt se, om øjnene er i stand til at følge cirklerne støt og sikkert. ”Hakker” øjnene lidt, eller giver barnet hurtigt op, tyder det på problemer med at samordne synet. Også andre forholdsvis simple øvelser kan give et fingerpeg om, at det kniber med øjnenes funktionalitet. 

KENDTE SELV PROBLEMET

Thomas Kirkfeldt og Kirsten Bonnichsen så gerne, at der blev ofret lige så megen opmærksomhed på øjnenes motoriske evner som på den øvrige motorik. Især hos mindre børn. Vi har i mange år haft  fokus på, hvordan børn udvikler sig med hensyn til at rulle, kravle og gå og også, hvordan de hører og ser. Men man tjekker kun synets skarphed, ikke funktionaliteten. For Thomas Kirkfeldts vedkommende ligger der også personlige grunde til at interessere sig for behandlingen. Jeg har selv svært ved at se i billeder, og min søster har haft endnu større problemer. Hun var en af dem, der blev prøvet alt muligt med for at løse hendes store indlæringsproblemer. Da jeg under uddannelsen til optometrist stiftede bekendtskab med systemet, blev jeg grebet af det og har taget alle de kurser og videreuddannelsesmuligheder, jeg kunne komme i nærheden af herhjemme og i USA.

VIGTIGT AT TRÆNE

Ved henvendelse på klinikken foretages en screening for at afgøre, om man har eventuelle synssamordnings-problemer. Herefter tilrettelægges et individuelt træningsprogram. Hver tredje uge kontrolleres udviklingen. De fleste vil kunne nøjes med seks til ni måneders træning, afhængigt af hvor udtalte problemerne er. Men man skal hænge i med træningen. Nøjagtig som hvis man skal træne sin ryg. Hjemmearbejdet er vigtigt. Som regel går det fint, for hvis man har haft mange nederlag i skolen, er motivationen gerne høj. Både hos børn og forældre. Når først resultaterne begynder at komme, er det pragtfuldt at se både børn og forældre vokse af glæde og lettelse over at have fået sat navn og løsning på mange års problemer.