| STAVEPROBLEMER | ||
STAVNING VED LÆSNING Når man læser og har brug for at afdække et ord, kan man forsøge at stave sig frem ved at arbejde med bogstavernes lyde og på den måde "afkode" ordet. Ret hurtigt i skoleforløbet vil eleven dog møde flere og flere ord, der ikke er lydrette. Her kan man ikke bruge samme strategi, men man må trække på andre færdigheder. Her er det gode synsinput, visualisering og hukommelsen vigtige elementer. En rutineret læser vil kunne genkende mange af de ord, der læses, som "ordbilleder". Ordet er integreret i hukommelsen og giver ret hurtigt mening, når det ses. Stavningen glider mere og mere i baggrunden, og læsehastigheden kan øges. STAVEORD På samme måde vil man ved at arbejde med bogstavernes lyde kunne høre sig frem til hvilke bogstaver, der indgår i et bestemt ord men lidt mere besværligt er det med ord, der ikke indeholder bogstaver, som man kan lytte sig frem til. Det er eksempelvis ikke muligt at høre sig frem til, hvordan alle ord staves i nedenstående sætning : "De havde succes med at servere spaghetti" Mange dobbelte konsonanter og endelser er heller ikke alle lige logiske. Her kan man man med fordel benytte sin hukommelse eller indre billeder til at visualisere ordet frem. Er man god til at visualisere, kan ordet nærmest skrives af fra det billede, man ser på sit indre lærred. HVORDAN LØSER MAN STAVEPROBLEMER ? Vi arbejder i klinikken med at forbedres forudsætningerne for indlæring via træning af bl.a. nedsat samsyn og dårlige øjenbevægelser. Dermed sikres det, at "inputtet" til hjernen er helt optimalt. Hvis det er nødvendigt, samler vi efterfølgende op på kendskabet til bogstaver og lyde. Yderligere arbejdes der med øvelser, der forbedrer visualiseringen, og der læres via hukommelsesteknikker måder, hvorpå læsning og stavning kan styrkes. Ikke alle er lige heldigt stillede, når det gælder evner til visualisering. Nogle kan lukke øjnene og næsten se en spræl levende, dampende flodhest for deres indre blik. Her vil det ofte heller ikke være noget problem at "fremkalde" et ord, der er vanskeligt at stave. Andre "ser" absolut intet og har måske derfor ikke de samme forudsætninger for at skrive / læse et ord rigtigt. Læsning og stavning læres ikke fra dag til dag, men er de vigtige forudsætninger til stede, vil øvelse efterhånden gøre mester. |
|
|
| Klinik for Syn og Udvikling - Ole Kirksvej 19 - 7190 Billund - 75 35 33 15 - klinik@syn-udvikling.dk - CVR 25281330 |
| © All rights reserved |

